Pelspleje- og ringtræningsdag

Lørdag den 21. Maj kl. 10.00 på træningspladsen i Haraldsted

 

Det er efterhånden længe siden at vi har haft et pelspleje arrangement i regionen.

Så trænger du til nye input eller er du nybegyndere ud i kunsten at passe og pleje en Newf-pels, så er dette dagen hvor du kan få gode ideer.

I skal selv medbringe kam, børste, saks osv. og tag også dit trimmebord med, hvis du har et.

Vovsen skal selvfølgelig også med og vil I rigtig have noget ud af dagen, så giv den en god gennembørstning før I kommer. Det vil give jer mere tid til at snakke om og arbejde med detaljerne og ikke mindst få en rigtig pæn vovse med hjem efter dagen.

Vi arbejder på at finde nogle ”prof” personer til at instruere og også tilrettelægge programmet, så der både bliver noget for ”hardcore” udstillerne og dem, der gerne vil have en pæn familiehund.

Medbring selv mad og drikkevarer – evt. til grillen, som vi tænder op.

Træningspladsen ligger mellem Haraldsted og Skee – lidt nord for Ringsted. Du kan finde et kort via regionens hjemmeside – se under dressur. Du kan også køre efter skiltene til Haraldsted forsamlingshus, da banen ligger lige bag den.

Tilmeld lige til en af regionsrepræsentanterne, så vi ved hvor mange der kommer. Gerne et par dage i forvejen.

Email adressen er her: Regionsrepraesentanterne@tavestpaa.dk