|
Julegåtur |
| Lørdag den 11. december kl. 11.00 |
|
Sorø har vist aldrig været genstand for regionens julegåtur, så det må vist være på tide, at den bliver det. Vi mødes på torvet kl. 11 og går en tur i byens idylliske hovedgade. Undervejs finder vi måske et sted, hvor vi kan få et glas gløg og en småkage. Vi kunne vel også finde på at gå en tur i parken omkring Sorø akademi – en flot gammel park, som ligger ned til Sorø sø. Og husk så at møde frem. Regionens julegåture har jo for vane at være et ”enten eller” arrangement. Enten kommer der rigtig mange – eller også kommer der stort set ingen. Og det skulle jo gerne være det første i år. |
|
Referat: Godt en snes hunde – 13 så vidt jeg husker – var mødt frem sammen med deres mennesker til en hyggelig gåtur gennem en julepyntet hovedgade i Sorø. Der blev da også tid til en snak med de mennesker, der lige skulle klappe vovserne og slå en sludder af. Efter gåturen blev der så gjort kål på en 4-5 kander kaffe og et par bradepander med hjemmebag, før turen gik hjem til juleforberedelserne
|